Thore fra Nødbremsen var i Go’ Morgen Danmark den 22. Maj 2025. Man kan se interviewet her. Sikke en omgang. Her er mine tanker om det:
Før vi går til indholdet, er det positivt, at der blev sat tid af til at snakke om et af de grundlæggende spørgsmål nu og her: Hvad gør vi som mennesker midt i et klimasammenbrud? Det er utroligt, at prøve at få det klaret på 13 minutter, men man må arbejde med, hvad man har. Nu til indholdet.
De påstår vi står i et klimakollaps. Det er muligvis rigtigt.
Niels Peder Ravn får i en sidebemærkning sagt: “De påstår vi står overfor et klimakollaps. Det er muligvis rigtigt”
Det er det afgørende udsagn i denne udsendelse, og en stor erkendelse fra en konservativ. For hvad betyder det for os som mennesker og samfund, at vi står overfor klimakollaps, eller at der er lad os sige 50% chance for det? Det betyder, at vi som samfund skal trække nødbremsen, og at vi hver især gør, hvad vi kan. Og jeg snakker ikke om små forbrugsændringer. Jeg snakker om, hvad fanden vi gør, så vores økonomiske og politiske system ikke skubber os udover skrænten.
Niels Peder Ravn siger, at han er konservativ, så han er ikke så glad for revolutioner. Problemet for de konservative, er at lige nu har vi to muligheder:
Den første mulighed er, at vi ændrer vores samfund grundlæggende så det politiske og økonomiske system agerer i overensstemmelse med livet på jordens balance. Det vil, hvor vi er nu, ikke kunne klares med mindre end en revolution.
Den anden mulighed er, at vi fortsætter som vi plejer, med en lille reform hist og pist, indtil det hele falder fra hinanden pga. ressourcemangel og de tilhørende konflikter. Så vil fascismen vinde frem, fordi den kommer med løftet om at sørge for at nogle få udvalgte kartoffeldanskere fortsat kan leve deres liv og skide på alle andre. Det er også en revolution, men en uønsket en af slagsen.
Så hvis man er konservativ i hjertet og gerne vil forandre for at bevare, så er det nu, der skal forandres. Ellers er det ikke meget at bevare tilbage.
Det er ikke sådan, at vi kan undgå klimakatastrofer, det løb er kørt. Men vi kan gøre alt, hvad vi kan for ikke at gøre det værre. Og så er spørgsmålet også, at når fødevareforsyningen begynder at falde fra hinanden, vil vi så hellere bo i et samfund, hvor vi har en retfærdig ressourcefordeling, og vi tager os af hinanden, eller vil vi lade dem med den største pung og største hær bestemme over rettigheder og fordelingen af de ressourcer, der er tilbage?