Guide til at forsvare sig selv i retten med klimaprotester

Her er en guide til at forsvare sig selv i retten ifm. klimaprotester. Guiden handler i høj grad om vejblokader, men kan også bruges i andre sammenhæng.

Teksten her er tænkt som en lavpraktisk forklaring af, hvordan jeg går til det, når jeg skal i retten. Der er mange ideologiske overvejelser der indgår i ens beslutning om, hvordan man vil føre sin retssag. Dem vil jeg ikke gå i dybden med i den her tekst. Jeg er kommet ind på nogle af dem i min tidligere tekst.

Forberedelse

Når du får anklageskriftet, skal du med det samme skrive til politiet og bede om aktindsigten i sagen. I aktindsigten er der anholdelsesrapporter fra politiet, sigtelser og afhøringer af vidner, der kan blive brugbare i din sag.

Hvis du har skrevet en protestdagbog så finde den frem, og skriv evt. til andre der deltog i samme protest, om de har skrevet dagbog fra den protest. Derudover så hjælper det at finde billeder og videoer fra protesten. Måske ligger der noget på SoMe. I Nødbremsen har vi et internt drev med protestdagbøger, billeder og videoer fra alle protester.

Når du har samlet det hele, så forsøg at at skabe dig et overblik over protestens forløb. Her er nogle nedslagspunkter du kan fokusere på

  • Hvornår startede protesten?
  • Hvad sagde politiet hvornår?
  • Hvornår sluttede protesten?
  • Hvad gjorde du helt præcist?

Læs derefter sagens akter igennem, og se om din hukommelse stemmer overens med politiets eller andre vidners rapporter og afhøringer.

Lav et dokument for hver sigtelse, hvor du skriver de ovenstående nedslagspunkter ned, og skriver ned, hvor der er afvigelse fra det politiet påstår og din hukommelse. Hvis du kan finde video eller billededokumentation for at understøtte din historie er det godt.

Til retssagen

Afhøring af dig

I afhøringen af dig bliver du spurgt ind til protesten af anklageren. I hele retssagen bestemmer du selv hvor meget du vil sige. Du er ikke forpligtet til at udtale dig overhovedet. Men hvis du udtaler dig skal du tale sandt. Det er okay at sige, hvis der er noget man ikke kan huske.

Du kan selv vælge hvor meget eller hvor lidt du vil fortælle. I mine forklaringer har jeg forklaret hvad der skete. Det er en del af min overbevisning at jeg står ved min protest, også overfor retten. Så jeg siger at jeg var tilstede og sad ude på vejen, hvis det er det protesten handler om. Formatet for afhøringen er at anklageren stiller spørgsmål til dig. Hvis ikke du har en advokat, skal du selv gøre opmærksom på, hvis der er ting du vil sige, der ikke er blevet spurgt ind til af anklageren. Jeg bruger forklaringerne til at komme ind på nogle punkter som jeg vil bruge i mit forsvar. Det drejer sig om:

  • Varigheden af protesten
    • Det bruger jeg til at argumentere mod sigtelsen om at vores protester skulle bryde ordensbekendtgørelsen. Hvis protesten er kort, er det ikke en stor forstyrrelse.
  • Protestens karakter. Jeg lægger vægt på at vi ringer til politiet inden hver protest og at vi opfører os stille og roligt og ikke er aggressive.
    • Der er igen for at argumentere mod at vi bryder ordensbekendtgørelsen.
  • Politiets kommunikation. Gav de et påbud og hvornår? Fik vi mulighed for at fortsætte protesten et andet sted?
    • Hvis politiet ikke har givet et påbud, har vi ikke kunnet vide at vi ikke måtte demonstrere på vejen, og dermed kan vi ikke have gjort noget ulovligt. Hvis vi ikke fik mulighed for at demonstrere et andet sted, har de opløst demonstrationen, hvilket er et meget større indgreb i forsamlingsfrieden end at flytte demonstrationen.

Der kan også være andre relevante nedslagspunkter, der knytter sig til din specifikke protest.

Du vil formentlig blive spurgt ind til hvorfor du protesterede. Her er en god mulighed for at udfolde din motivation i retten.

Afhøring af politividner

Efter du selv har afgivet forklaringer, har anklageren med høj sandsynlighed indkaldt nogle vidner de vil afhøre. Oftest er det politibetjente. Først stiller anklageren nogle spørgsmål, og derefter har du som tiltalt mulighed for at stille spørgsmål.

De spørgsmål jeg plejer at stille er de nedenstående.

  • Hvor længe var vejen blokeret?
    • Dette stiller jeg for at få bekræftet min egen forklaring.
  • Ville du beskrive demonstranterne som fredelige og rolige? Var der nogle faretruende eller kritiske situationer, som udgik fra demonstranterne?
    • Det her er for at underbygge min forklaring om at vi ikke har brudt ordensbekendtgørelsen, fordi vi ikke har været voldsomme.
  • Gav I demonstranterne mulighed for at fortsætte deres demonstration et andet sted?
    • Dette er igen for at få politiet til selv at sige det, hvis de har begået en fejl.
  • Spurgte du demonstranterne, hvorfor de demonstrerede? Har du hørt om Nødbremsen før?
    • Dette er for at understøtte nødretsargumentet senere, og også for at få klimasammenbruddet ind i retssagen.

Hvad hvis politiets og min forklaring er forskellige?

Der er desværre ikke meget at gøre, hvis det er ord mod ord. Ofte vil retten stole mere på politiets ord. Det er godt, hvis man kan finde billede og videomateriale der dokumenterer ens egen version af historien. Eller måske kan man finde steder i sagens akter, der modsiger politiets udsagn.

Procedure

Til sidst er det tid til proceduren. Proceduren er der hvor anklageren og dig hver fortolker det der er kommet frem under retssagen juridisk. Anklageren starter med at køre på og sige hvilke lovovertrædelser de mener du har begået og hvad straffen skal være. Jeg har haft en oplevelse flere gange, hvor anklageren har været meget small-talkende og venlig i løbet af retssagen, for så at skrue bissen på i proceduren. Det har lært mig, at holde lidt distance til anklageren i løbet af hele retssagen.

Jeg vil her linke til mit forsvar fra min seneste og største sag mod mig. Udover at have printet hele forsvaret, havde jeg også printet alle protestdagbøger og alle bilagene. Bilagene skal printes ad tre eksemplarer, så dommeren og anklageren kan få hver sit.

Andre tips:

Politiets behandling af en

Ofte vil politiet have behandlet os dårligt med smertegreb og mere. Det kan man sagtens nævne i ens forklaring, for det er en del af det der er sket. Retten vil dog ikke tage stilling til det fordi det ikke er det retssagen handler om. Hvis man vil handle på politiets dårlige behandling af en, skal man selv lægge sag an. Hvis der kører en sag mod en betjent der er i retten som vidne, må de eller skal de helt afholde sig fra at sige noget om det sagen vedrører altså smertegreb eller lignende.

Samlesager

En samlesag køres som en masse sager lige efter hinanden. Det vil sige man tager alle forklaringerne i træk, så tager man alle vidneafhøringerne i træk og så tager man en samlet procedure for alle forholdene. Det er vigtigt at man husker på at gå i detaljen ved alle sager. Man kan hurtigt tænke at man har sagt noget før, men det bliver set som forskellige sager, så man skal bare gentage sig selv. Det samme sker, når man spørger politividnerne. Man skal bare gentage sine spørgsmål til dem alle sammen, hvis de vidner for forskellige sager.

Modereret kumulation

Når man har en samlesag med påstand om bødestraf, bliver bøderne ikke bare lagt sammen. De bliver kumuleret moderat efter følgende retningslinje.

  • Færdselslovsovertrædelser kumulerer absolut
  • Ved lav indkomst får man halveret bøden. Lav indkomst er fra kontanthjælpsniveau og nedefter.
  • Derefter tager man den første lovovertrædelse og tager 100% af den. Den næste er 50% og alle derefter er 25% af deres oprindelige takst
  • Færdselsloven §4 stk 1 er en takst på 700 DKK
  • Ordensbekendtgørelsen §3 er en takst på 1.500 DKK

Jeg er i tvivl om, hvordan de interagerer med hinanden og hvilken rækkefølge regnestykkerne skal udføres i. Jeg havde en sag, som med absolut kumulation ville give 54.000 DKK, men anklageren endte med at gå efter 17.000 på grund af ovenstående retningslinjer. Dommeren kan i sidste ende vælge at ignorere retningslinjerne og basere sin dom på noget andet.

Afslutning

Den her guide kan ikke stå alene. Den er ment som en hjælp til, hvis du selv vil forberede dig. Jeg anbefaler klart at snakke med en advokat eller en forening som Ulydig Retshjælp før, da der altid vil være nogle specifikke omstændigheder ved din sag, der kræver specifik forberedelse. Derudover er der som sagt en masse ideologi involveret i at vælge en retsstrategi, og jeg har her givet mit bud på hvad jeg synes giver mening.