GRAZ

Introduktion

Jeg var tre dage i Graz i juli 2026. Her er nogle af mine tips. Jeg havde fået nogle af tipsne fra dette kort, men der er mange flere foreslag, end jeg nåede at se.

Transport

Graz er en relativ lille by, og det meste er i gåafstand. Men hvis man ikke har lyst til at gå rund hele dagen, er offentlig transport billigt og godt. Sporvognene er gratis i midtbyen, men den er som sagt så lille, at man kan gå distancerne der.

Det er oplagt at leje en cykel, for det er skønt bare at cruise rundt i byen, og mange andre cykler også. Man kan leje den ved Hovedbanegården for 20€ pr dag. Man kan vidst også leje dem ved cykelværkstedet Maghanoy.

Aktiviteter

Midtbyen er meget flot og har mange gamle velholdte bygninger. Den er rimelig beroliget for trafik, og det er rigtig hyggeligt bare at gå rundt der.

Schlossberg er en stor 130 meter høj klippe midt i byen med en rig historie. Man kan gå eller køre op på den med normal offentlig transport billet. Deroppe har man god plads og en god udsigt.

Over hele byen er der drysset hyggelige parker. Jeg gik en tur langs floden Mur, og ellers var jeg i Augarten, Burggarten og Hilmteich.

Graz har en borgmester fra det Kommunistiske Parti Østrig. Jeg ved ikke hvor kommunistisk, hun er, men de har et hovedkontor i et hus, hvor der foregår forskellige ting. Her er deres kalender, som vidst ikke bliver vedligeholdt.

Jeg var ikke selv i Rotor, men det skulle være et fedt udstillingssted for kontemporær kunst i Graz. Jeg var heller ikke i Spektral, som vidst er et samlingssted for venstreorienterede.

Radio Helsinki

Events: linksvondermur Leslie Open

Overnatning

Jeg overnattede på A&O Hostel Graz. Det var en meget almindelig hosteloplevelse. Der var rent og roligt, og så betalte jeg 50€ for tre overnatninger inklusive turistskat.

Mad

Heidenspass Grill & Box Anbefalinger jeg ikke fik prøvet:

  • Cafe Erde
  • Cafe Abol