Så snart man begynder på at være politisk aktiv, men egentlig også i resten af ens liv, vil jeg advare mod Generel Utilfredshed.

Generel Utilfredshed er, når man afskriver en hel gruppe eller en hel aktivitet som værende dårlig eller ikke førende mod målet.

Grunden til at det er et problem er, at man både bliver blind overfor evt. ting, som kan være gode ved det, og det bliver også sværere at finde frem til det man egentlig er utilfreds med, og man så kunne forsøge at ændre. Derudover kan det blive svært at

Da jeg kom ind i Extinction Rebellion, var jeg meget hurtig til at afskrive de fleste andre politiske grupper og de fleste andre former for politisk aktivitet. Det er typisk for mange i Extinction Rebellion, for en del af begrundelsen for hvorfor at Extinction Rebellion gør som de gør, er argumentet at intet andet har virket indtil nu.

Det betyder blandt andet at demonstrationer blev til sådan et evigt objekt jeg tørnede i mod. Alligevel dukkede jeg altid op, fordi jeg alligevel ikke helt kunne lade være med at se værdien i dem. Denne dissonans mellem mine tanker og handlinger fortsatte lidt tid, og det var pga. min Generelle Utilfredshed med demonstrationer at jeg ikke kunne se videre. Efter noget tid så jeg endelig mig selv i øjnene, og tænkte, hvorfor er det jeg bliver ved med at dukke op til demonstrationerne, hvis jeg egentlig tænker, at de ikke fører nogle vegne.

Jeg lavede en opgørelse i mig selv over, hvad jeg egentligt tænkte om klimademonstrationer. Jeg komfrem til at jeg synes klimademonstrationer har en værdi i at man møder mange ligesindede, de er relativt let tilgængelige for nye i klimakampen, og man kan høre taler der kan gøre en klogere. Men til gengæld fik jeg også defineret min utilfredshed. Jeg var utilfreds med, at jeg oplevede at mange så det som den bedste måde at påvirke politikere, og derigennem opnå forandring. Jeg var utilfreds med at det for mange gav en let smutvej til at klappe sig selv på skulderen, selvom jeg var overbevist om at der er brug for flere organisatoriske kræfter i klimakampen, og ikke folk der dukker op en gang hvert halve år.

Det hjalp mig meget til at kunnne slippe med dårligt humør, og også give udtryk for min utilfredshed, hvis jeg blev spurgt. Generel Utilfredshed er måske berettiget, men sjældent konstruktiv. Specifik utilfredshed, er meget lettere at forholde sig til, og derfra snakke sammen.

Det handler i bund og grund om at huske nuancerne. Jeg kan godt blive træt af at høre det argument, fordi at det nogle gange bliver brugt til at udvande stærke standpunkter der er berettigede. Det hjælper mig at gøre proportionerne i mine tanker meget tydelige, også over for mig selv. I eksemplet med demonstrationerne, kunne mine egne tanker være: “Jeg er glad for at møde mine venner til en demonstration, men jeg synes det er meget vigtigere at det har en politisk effekt, og det mener jeg at mange demonstrationer ikke har.”

Så er tankerne gået fra en Generel Utilfredshed der munder ud i udtalelser som: “Jeg synes ikke demonstrationer giver mening.” til en mere specificeret utilfredshed som er mulig at forholde sig til.

Derfor prøver jeg at minde mig selv på være mere nøjagtig i mine tanker, når jeg kan mærke at der er en Generel Utilfredshed der sniger sig ind i dem.

Andre eksempler på ting jeg er Generelt Utilfredse med:

• Den bløde klimabevægelses retorik
• Det at mine venner ikke er med i klimakampen
• De Venstreradikales verdensfjerne ageren
• Politiske partier