Forfængelighed og folketingsvalg

Jeg snakkede en gang for to år siden med en lokalpolitiker fra Enhedslisten, der sagde, at han fornemmede, at mange mennesker ikke engagerer sig i partipolitik på grund af deres forfængelighed. Jeg har selv haft mange kvaler ved tanken om at engagere mig partipolitisk og derfor holdt mig på afstand, men efter den samtale var der noget, der satte sig i gang. Det har ført til, at jeg i denne valgkamp er med i kampagnen for Lise, der stiller op for Alternativet gennem alliancen Jordskred.

Jeg er selv overbevist af borgerting og deliberativt demokrati og ikke særlig overbevist af parlamentarisme, så det er en grund til, at jeg ikke har engageret mig partipolitisk før. Men det har - må jeg indrømme - også været af forfængelighed og dilemmaer: Giver jeg køb på mine værdier eller står jeg mere inde for dem ved at engagere mig i Folketingsvalget? Legitimerer jeg et undertrykkende system eller tager jeg kampen op mod det? Så kan det være nemmere bare at lade være. Men denne gang har jeg valgt at engagere mig.

Hvorfor er jeg med?

Der er flere grunde til, at jeg nu alligevel stemmer på og har ført kampagne for Lise.

Selvom valget ikke kommer til at føre til omfattende forandringer, er der stadigvæk forskel på, hvilket samfund vi får, alt efter hvem der får flertallet på Christiansborg. Er det DF der vil smide folk fra Nødbremsen i fængsel, der kommer til magten eller er det nogle andre?
Gennem mit forløb med at få dansk statsborgerskab, blev det meget tydeligt for mig, at det er lykkedes skiftende regeringer de sidste 10-20 år at gøre det meget sværere at få statsborgerskab og opholdstilladelse i Danmark. Det ser usandsynligt ud, at det bliver nemmere, men det kan blive meget værre, og det vil jeg gerne undgå. Og sådan kunne jeg fortsætte med eksempler på alle politikområder.
Jeg er glad for at Jordskred har fokus på afstanden fra civilsamfundet til Folketinget, og det virker til at Alternativet er opmærksomme på borgerting, og ved at det nuværende parlamentariske system har udfordringer.
Til sidst har jeg også engareret mig i valgkampen, fordi jeg kender dem der organiserer Jordskred. Det er jo ikke rigtig nogen ideologisk pointe, men trods alt en stor faktor for mig.

Udfaldet af valget kommer nok ikke til at betyde meget for den danske klimapolitik. Jeg har ikke mange forhåbninger om, at selv et rødt flertal med Socialdemokratiet i spidsen vil føre en klimapolitik der batter. Det blev vist meget tydeligt i valgperioden fra 2019-2022. Det er der brug for meget stærkere modstand og organisering for at få til at ske, og derfor vil jeg også efter valget fortsætte med at engagere mig i Nødbremsen.

Erfaringer fra valgkampen

I valgkampen har jeg mest været på gaden og tale med folk. To gange har vi sat et mobilt cykelværksted op på Dronning Louises bro, og tilbudt folk hjælp til at fikse deres cykler, samtidigt med at vi har snakket med dem om løst og fast. Det har været helt kanon. Det føles godt at give noget til folk, som de faktisk har brug for, og der er mulighed for nogle meget bedre og oprigtige samtaler, fordi man har mere tid. Selv dem jeg var uenige med, havde jeg bedre samtaler med, for det er de færreste der er lede eller fjendtlige mod en, mens man hjælper dem med deres cykel.

Derudover var jeg ude at banke på døre en eftermiddag i et alment boligområde på Frederiksberg. Det var virkelig spændende og øjenåbnene for mig. For her mødte jeg nogle helt andre folk, end dem jeg plejer at snakke med.

Jeg mødte en kvinde der stemte DF eller DD, fordi hun frygtede indvandrere. Der hjalp det ikke noget at komme med fakta, for det var ikke det, det handlede om for hende, og det øgede bare distancen mellem os, da jeg prøvede det. Det blev tydeligt for mig, at jeg faktisk sjældent snakker om politik med folk, der stemmer på den yderste højrefløj. Vores samtale var ok, men jeg vil gerne blive bedre til at forstå hende og andre i den politiske lejr. Ikke for at legitimere politikken som hun støtter, men for at forstå, hvor den frygt og frustration kommer fra. Så tror jeg det er nemmere at imødegå den konstruktivt. Hun nævnte også, at hun havde været glad for Enhedslisten og Johanne Schmidt-Nielsen for nogle år siden. Det fik vi desværre ikke snakket mere om.

Den næste jeg bankede på hos, var en kvinde der sagde, at hun ikke havde tænkt sig at stemme, for hun var kristen, og så var den ikke længere.

Til sidst mødte jeg en mand, der stemte LA og var meget glad for Bjørn Lomborg. Han ville gerne snakke og sagde ofte: “Vi vil jo det samme.” Men Bjørn Lomborg står for et budskab og et verdenssyn der i praksis vil dræbe og fordrive milliarder af mennesker. Jeg forstår ikke, hvad der ligger til grund for hans verdenssyn, men jeg gad godt forstå det, for han virkede til at mene det, da han sagde, at vi ville det samme. Vi bankede også på hos folk, der var sympatiske over for Å og Ø.

I det hele taget var jeg overrasket over hvor mange der åbnede døren og gerne ville snakke. Det tror jeg på vi skal gøre meget mere.

Det var mine tanker om valget indtil nu. Måske kommer der en tekst efter valget. Måske ikke.